Mandens guide til T-shirts

T-shirts er alsidige stykker tøj og alt afhængig af en del forskellige faktorer fungerer de til rigtig mange anledninger, dog primært uformelle. De har i mange år været populære blandt de yngre generationer og det er der en grund til, for de er ofte både behagelige, forholdsvis billige og så duer de til mange lejligheder. I denne artikel går vi i dybden med T-shirts og giver dig nogle gode tips og tricks, så du nemmere kan finde rundt i det hav, der er T-shirtmarkedet.

T-shirts-1024x1024
V-Neck T-Shirt

Der er mange forskellige typer af T-shirts og det kan være svært at finde rundt i hele markedet. T-shirts kommer i mange forskellige varianter, der passer til forskellige anledninger; primært uformelle, men nogle duer til selv formelle anledninger og vi vil sikre os, at du ikke går rundt i den forkerte T-shirt. De kommer desuden også i mange forskellige typer af materiale, der hver har sine egne gode og dårlige egenskaber. Har vi forvirret dig endnu mere, end du var i forvejen, så frygt ikke; vi hjælper dig med at finde den helt rigtige T-shirt, om det er til hverdagsbrug, træning, byturen eller til arbejdspladsen.

Hvornår kan du bruge en T-shirt?

Før vi besvarer dette spørgsmål, er vi nødt til at gå lidt tilbage i tiden. Det kommer måske ikke som nogen overraskelse, at T-shirts startede ud som værende undertøj grundet deres praktikalitet og komfort og det ses stadigt den dag i dag, at de sommetider bliver brugt til det formål. Nu om dage har de dog mange anvendeligheder, men det er som sagt stadigt primært et uformelt stykke tøj. Tricket er at vide, hvornår en T-shirt er et passende stykke tøj.

Dresscode

En T-shirt er sjældent passende til traditionelle begivenheder som 70 års fødselsdage, bryllupper og begravelser, så til sådanne arrangementer bør du gemme dine T-shirts i dit skab. Skal du derimod en tur i byen, så kan en flot T-shirt sagtens bruges, men sørg gerne for at den er forholdsvis stilren og sidder pænt. Vi anbefaler dog også noget som en polo T-shirt, hvis det skal være.

Mange arbejdspladser er også blevet mere afslappede, hvad gælder tøjstilen, men check alligevel hvad den generelle stil er her. Går alle i jakkesæt, eller bare skjorter og slips, så er en T-shirt ikke passende. Ofte kan du dog slippe afsted med en polo, som vi også mener er en type T-shirt.

Det kommer også an på, hvor aktiv du skal være. Er du til en begivenhed, hvor du skal røre dig eller arbejder du med noget fysisk arbejde, så er en T-shirt ofte meget passende, da den giver god bevægelighed og komfort.

Giv et godt førstehånds indtryk

Det er ikke nogen hemmelighed, at T-shirts ikke er det mest formelle stykke tøj og selvom du sagtens kan se super skarp ud i en passende T-shirt, så er det nok ikke lige det, du skal have på til jobsamtalen, første møde med svigerfamilien eller daten; sidstnævnte naturligvis alt afhængig af, hvad der er planlagt af aktiviteter. Har du været ekstra fancy og inviteret hende ud og spise, så tag for guds skyld noget mere formelt på.

De mange typer af T-shirts

Vi skal også snakke om nogle af de forskellige typer, man kan få. Nogle af disse overlapper, men vi prøver at gøre det så overskueligt som overhovedet muligt. Kigger du i dit klædeskab, eller på stolen på bruger til snavset tøj, inden du orker at smide tøjet til vask, så finder du højst sandsynligt en god portion T-shirts og der er en god chance for, at du har mange forskellige typer, der passer til forskellige anledninger. Det er lige præcis det, som vi nu skal redegøre.

Stretch T-shirts

En stretch T-shirt er, som navnet antyder, en tee, der er god stræk i. Disse sidder ofte meget tæt ind til kroppen, men til trods for dette, er der stadigt god bevægelighed. Her er det vigtigt, at du ikke vælger en, der er for stram, da det godt kan se ud som om, at du er ved at poppe ud af den. Det er desuden et look, som mange forbinder med selvoptagelse, så sørg for, at din stretch T-shirt ikke er for stram.

Det er desuden vigtigt, at du har kroppen til at bære den. Er du i god form, så kan en stretch T-shirt være din bedste ven, men har du lidt ekstra sul på kroppen, anbefaler vi en løsere tee.

Polo

Xtreme-stretch-poloshirt-sort-1-1024x1024
Xtreme Stretch Poloshirt Sort

En polo er nok den mest formelle type af T-shirts og disse kan bruges til væsentligt flere begivenheder en stretch T-shirts. Vi nævnte, at du sagtens kan bruge en T-shirt i byen, men vælg en polo hvis det skal være. Det er den perfekte blanding af afslappet og stilet. Disse er desuden også perfekte til begivenheder; dog ikke de allerstørste som bryllupper, begravelser og de store runde fødselsdage. Her på kontoret er vi især glad for poloer, da det som sagt viser en blanding af stil, seriøsitet og afslappethed.

Grafiske T-shirts

Disse er en blandet gruppe, for hvad, de skal bruges til, afhænger af, hvad der er på T-shirten. Er du super glad for hård metal og rock, kan det være, at du er glad for band T-shirts. Disse er dog ekstremt uformelle og passer sjældent til meget andet end koncerterne og festivalerne. Af bitter erfaring giver det dig også dårligere service i mange tøjbutikker, når du faktisk er på udkig efter noget stilet tøj, for du ligner måske ikke en, der går i pæne skjorter.

En grafisk T-shirt kan godt være en god samtalestarter, men beskeden på T-shirten skal ikke tage fokus væk fra dit eget førstehåndsindtryk. Den kan supplere dig, men du skal ikke supplere den. Det vigtigste, man skal huske på, er, at sker der for meget på din T-shirt, så tager det fokus væk fra dig.

Hvad med farver og kraver?

Du kender helt sikkert til V-neck T-shirts og du har måske også stærke meninger om dem, men de kan faktisk godt se ganske nydelige ud og de har også deres formål. En V-neck gør din T-shirt mindre formel end en almindelig rund halsudskæring, men det vækker også lidt mere opsigt og visuel interesse. Denne halstype komplimentere dig, da den den gør dig mindre kasseformet og får dig til at se højere ud. Dog er V-necks bedst til en slank eller veltrænet krop, da den trække fokus nedad. Det er også okay at vise lidt brysthår, men sørg for, at udskæringen ikke går alt for langt ned.

Farver

Forskellige farver har også betydning for din T-shirt og dit udseende. Vi vil kigge lidt på nogle nogle farver og hvad de betyder for dit look.

  • Hvid – Det helt klassiske look brugt af sejlere og soldater. Denne farve ser stadigt godt ud til et par jeans og giver dig et rebelsk look.
  • Mørkeblå/Navy – Denne farve er ofte meget stilren og passer til mange forskellige hudfarver.
  • Grå – Grå er ofte godt ud, men har desværre det problem, at man tydeligt ser sved i armhulerne.
  • Sort – Sort giver et lidt hårdere og barskere look, men er det det, du går efter, er det helt perfekt.

Andre farver kan også sagtens fungerer fint, men det kommer helt an på, hvor lys eller mørk din hud er. Her er det bare at prøve sig frem og finde det, der passer dig. Det ser desuden bedst ud, når din T-shirt og dine bukser komplimenterer hinanden. Hvis T-shirten er mørk, så gå med nogle lyse bukser og omvendt.

Afrunding

T-shirts er yderst alsidige og er blevet et go-to stykke tøj til mange anledninger. Vi anbefaler dog, at du sørger for at finde den rigtige form, stil og farve til dig og tilpasser dit look til anledningen.

Leave a Reply