Valg af slipsenål

slipsenål i sølv med sten

Valg af slipsenål

Valg af slipsenål

Hvor er slipsenålen? Dette er en tanke, der tit går igen, når vi møder folk med slips. Det spiller ingen rolle, om det er til formelle begivenheder eller dette er på kontoret. Skelner man mellem formaliteten af arbejdsmiljø, ser vi ved arbejdspladser med skjorte- og slips-dresscode stadig en mangel på slipsenåle. Det forsøger vi ar lave om på her ved BalderClothes. Slipsenåle behøver helle ikke at stå alene som det formelle tilbehør til slips. Det går særdeles godt til uformelle beklædninger med en fin skjorte og et matchende slips.

En slipsenål er et både funktionelt og smukt stykke tilbehør. Det er med til at fuldende ethvert outfit, samtidig med at det har den smarte funktion, at dit slips bliver holdt på plads – hele aftenen. Slipsenåle er på vej tilbage på mode, og derfor kan du roligt se nærmere på de mange gode bud i vores store udvalg. Der findes nemlig både slipsenåle i sølv og guld samt et væld af forskellige elegante og diskrete designs.

Men hvorfor er det så vigtigt med en slipsenål, og hvordan skal den bruges? Vi har samlet den helt store guide til valg og brug af slipsenål, så du er 100 % sikker på altid at stå knivskarpt, når det er tid til at hive i det fineste puds.

Mvh

Alle os hos BalderClothes

Slipsenålens historie – Slipsenålens indtræden som tilbehør

Slipsenålen er et stykke beklædning, som antager en væsentlig funktion som beklædningstilbehør kontra slipset eller butterflyen. Netop ’funktion’ er nøgleordet her. Slips og butterflies har nemlig ingen praktisk funktion, ligesom så meget andet tilbehør. Disses funktion er derimod stilistisk baseret med fremhævning af det pågældende beklædning in mente. Slipsenålen derimod løser et væsentligt problem hos den, der bærer det. Slipset holdes på plads. Helt enkelt og ganske simpelt. Når du sidder og læner dig forover for at spise, eller du bukker dig ned for at samle noget op, sidder slipset normalt i vejen. Derfor kom slipsenålen på markedet som et mere standardiseret beklædningstilbehør.

1900-tallet – Slipsestiften starter fremskridtet mod slipsenålen

Den tidlige version af slipsenålen kan dateres tilbage til starten af det 19 århundrede, hvor engelske velhavende mænd søgte en måde at holde styr på deres cravat (slips). Dette resultat blev en lang nål, som penetrerede cravattens folder og holdt det på plads. Derved var slipsestiften født – eller i hvert fald en tidlig version af den. Vi springer til midten af det 19 århundrede frem til 1860erne, hvor de mere velstående af arbejderklassen begyndte at begyndte at gå med slipsestifte. 1870erne bød på en opblomstring af slipsenåle i Amerika, hvor man også anvendte en variation af slipsestiften til cravatten.

Hvis vi bliver i denne periode, er det værd at lægge mærke til cravattens materiale. Dengang lavede man primært cravatter i fine stoftyper, såsom silke og blonder. Cravattene blev nemt blæst ude af retning. Derfor var det vigtigt, at man kunne fæstne dem til skjorten. De tidlige slipsestifte blev fremstillet i mange typer af komplet forskellig karakter og funktionalitet. Motiver såsom insekter, heste, blomster, våben, gafler, våbenskjold og meget mere blev således anvendt. I 1890erne blev slipsestiften faktisk anvendt af kvinder. Dette skete som del af en sportsuniform til begivenheder deri.

Det 20. århundrede – Slipsestiften erstattes af slipsenålen

Men hvornår kom slipsenålen så frem? Det kommer vi til nu. I den tidlige start af det 20. århundrede blev slipsenålen, som vi kender den i dag, født. Dengang var der i en periode kamp om rettighederne til at forskellige designs af slipsenåle. Dette kom i kølvandet på industrialiseringen, hvorfor et væld af opfindelser ledte til obskure og makabre slipsenåle, som folk ville patentere. Disse inkluderede designs med radioaktive stoffer, specielle former og utraditionelt materiale. Alt dette foregik op gennem 1890erne til ca. 1930erne.

Slipsenålen fra 1920erne og op

Tager vi lige kort tilbage til 1926, er det værd at nævne, hvordan man begyndte at lave slips med et diagonalt snit for at minimere krøller. Samtidigt modvirkede dette, at stoffet løftede sig i toppen. Dermed kom slipsenålen reelt set til verdenen. Det gav samtidig mulighed for, at man som mand kunne holde sit slips på plads, uden at man skulle prikke hul i det med slipsestiften.

Slipsenålen fra 1940erne og op

I perioden efter 2. Verdenskrig kom det i høj grad på mode at bære en slipsenål. Det var ikke kun for funktionalitetens skyld, men også fordi det var en god måde at bekende kulør. I denne tid var der stort fokus på virksomhedsbranding og image. Derfor gik mange med slipsenåle, som indeholdte et særligt logo eller emblem på. Dette var en lille personlig detalje, som man på daværende tidspunkt var meget optaget af at fremvise.

Slipsenålen fra 1960erne og op

Igennem 60’erne, hvor ”flower power”-bevægelsen gjorde sit indtog, gik det stive og fine puds for mænd af mode. Det samme gjaldt for slipsenålen. Man fokuserede i høj grad på det uformelle, til tider kaotiske look. Korrekt tøjsammensætning og logik blev i mindre grad prioriteret. Obskure farvesammensætninger, halstørklæder uden form og ynde og et casual look tog over.

Slipsenålen fra 1980erne og op

Fra 1980erne begyndte det mere formelle look at tage form igen, og slipset fik sin genfødsel. Det betød ligeledes, at slipsenålen kom tilbage. I denne periode skete der ikke de store ændringer på slipsenålens design. Ikke desto mindre kom den tilbage i hverdagen hos herregarderoben.

Slipsenålen fra 00erne og op

De mere stilrene designs, som vi kender dem i dag, kom frem. I dag handler det om funktionalitet og et simpelt men flot design. Det må ikke fjerne fokus fra slipset. Derimod skal det fremhæve det fra sin korrekte position. Denne position kommer vi til snarligt.

Hvorfor bære en slipsenål?

Der er rigtig mange gode grunde til at tilføje en slipsenål til dit outfit, næste gang der står en fest i kalenderen. Først og fremmest er en slips utrolig funktionel. Den sikrer, at dit slips sidder, som det skal, hele aftenen. Ved at holde slipset fast til skjorten undgår du, at slipset falder ned i suppen eller saucen under den fine middag. Med en slipsenål sidder dit slips altid lige og pænt, også selvom du har været ude at danse.

Derudover ser det bare godt ud, når man har en flot slipsenål på. Det fuldender outfittet og hæver det til et helt nyt niveau. På mange måder kan man godt sige, at den rigtige slipsenål er prikken over i’et. Det er også en unik mulighed for at udtrykke din personlige stil og lege lidt med mulighederne, hvilket er tiltrængt forandring inden for mandemoden.

En slipsenål kan desuden bruges til at bekende kulør. Den kan fås med små logoer eller emblemer eller med en særlig indgravering. På den måde kan din slipsenål være helt personlig og være med til at gøre din stil unik.

Er du desuden træt af, at dit slips er fladt i toppen, kan du skubbe dit slips lidt op, inden du sætter slipsenålen fast. Det er med til at give slipset et løst, moderigtigt look. Det kan også give en mere behagelig følelse, da man ikke bliver ”kvalt”af slipset på samme måde som normalt.

Slipsetilbehør – Andre varianter i familie med slipsenålen

Inden for slipsenåle findes der forskellige typer og modeller. Her vil vi kun komme ind på to af de mest populære, nemlig krokodillenålen og slipseklemmen.

Slipseklemmen

En slipseklemme er den flade slipsenål, som består af aflangt, bukket metal. Klemmen glider ind over skjortens knappekant og slipset og sikrer, at det sidder som det skal. Slipseklemmen er perfekt til mænd, der gerne vil have, at slipset skal sidde tæt til kroppen samt dem, der foretrækker slips i tynde materialer.

Krokodillenålen

En krokodillenål er teknisk bygget, idet den har en fjedermekanisme, der tjener til at holde slipset på plads. Hvis du er glad for at bære fyldigere slips i filt eller strik, er en krokodillenål den perfekte løsning. Den kan også godt anvendes på finere stoffer, men det kan godt beskadige eller rynke slipset, hvis nålen sidder for stramt.

Slipsekæden

Slipsekæden placeres samme sted som krokodillenålen og virker som en snor omkring dit slips. Denne kæde skal fæstnes til din skjorte. Det er vigtigt, at bredden på metallet, der påsættes skjorten, er ca. 2,5 cm smallere end bredden på slipset. Det skal nemlig forblive skjult bagved slipset.

Slipsestroppen

Slipsestroppen er et mere diskret stykke beklædningstilbehør. Placer det let og elegant henover slipset, som ikke krøller eller forvrænges på nogen måde. Man ligger ikke mærke til slipsestroppen med mindre, man kigger efter den. Det er derfor perfekt til, hvis du på diskret vis ønsker at holde dit slips tæt ind til kroppen.

Slipsestiften

Slipsestiften blev omtalt i historien om slipsenålen. Dette var især fremme som det tidlige svar på slipsenålen. Denne variation af slipsestiften er en spids nål, der stikkes igennem stofmaterialet, hvorefter du fastspænder den på indersiden af skjorten bagved slipset. Det anbefales ikke at anvende dette sammen med slips af finere kvalitet og tyndt materiale, såsom silke. Brug det i stedet med udslips og stærk polyester.

Skjortenålen

Skjortenålen placeres på samme måde som den moderne slipsstift ved, at du penetrerer slipset og skjorten, hvorefter du fastspænder den anden del af nålen på indersiden af skjorten. Det anbefales heller ikke at anvende dette sammen med slips af finere kvalitet og tyndt materiale, såsom silke. Brug det i stedet med udslips og stærk polyester.

Placering af slipsenål – Her skal slipsenålen sidde!

Så kom vi til det store spørgsmål, som de fleste går og undrer sig over. Det er ikke tit, at vi ser slipsenålen sidde korrekt på slips. Ofte sidder den enten for lavt, så man ikke kan se den ordentligt, eller også sidder den for højt. Sidder den for højt, mister den sin funktion og kan ikke holde slipset på plads. Derfor er det vigtigt, at slipsenålen sidder i en position, som fremviser dens kvaliteter uden at gå på kompromis med funktionaliteten. Hvad er pointen ved en slipsenål, der ikke holder slipset tilbage?

Den rette position for slipsenålen – Tommelfingerreglen

Som udgangspunkt kan man sige, at slipsenålen skal sidde i nogenlunde samme højde som lommekluden. Det svarer på en almindelig skjorte til at være mellem tredje og fjerde knap. Det giver en god effekt rent praktisk set. Det bevirker også, at nålen sidder i en sådan højde, at der bliver lagt mærke til den.

Slipsenålen må ikke være længere end 70-80 % af slipsets bredde, da det ser kikset ud. Du kan sagtens vælge en kortere slipsenål, men ikke længere. Du kan derfor sagtens bruge din slipsenål med et smalt slips, så længe nålen er tilsvarende kort.

Husk også, at din slipsenål altid skal hænge horisontalt. Lige linjer er pæne og nydelige og bidrager til det overordnede indtryk af elegancen i dit outfit. Det er ligeledes ULTRA VIGTIGT, at du husker at sætte slipsenålen i skjorten. Det er trods alt ikke blot noget dekorativt. Det har et funktionelt formål, hvilket ikke anvendes ved, at du blot sætter slipsenålen i slipset. Så husk at få skjorten med.

Slipsenålens design 1 – har du styr på bredden?

Her skal du vælge en slipsenål, som har en bredde, der er en smule mindre end slipset. Dette vil være ca. 80% af slipsets bredde. Slipsenålen bør passe perfekt med slipsets smalle design lige henover midten af skallen. Dog er det ikke uhørt eller unormalt at bære en slipsenål, som er en smule mindre end det.

Slipsenålens design 2 – har du styr på højden?

Dette refererer til placeringen af slipsenålen, som altid skal være et sted mellem tredje og fjerde skjorteknap fra skjortetoppen. Her gælder principperne for slipsets placering med ikke at placere den for lavt eller højt.

Slipsenålens design 3 – har du styr på vinklen?

I forlængelse af placeringen, bør slipsenålen sidde horisontalt henover slipset. Kan du af en eller anden grund ikke placere nålen i denne vinkel er det bedre slet ikke at have den på.

Typer af slipsenåle – Vælg den rette for dig

Der er et væld af forskellige typer slipsenåle i mange designs, farver og materiale. De varierer også med, hvorvidt de er med- eller uden sten. Hvad du vælger, er naturligvis helt op til dig. Det er dog en god ide at finde noget, der matcher dit slips, som matcher din skjorte, som matcher resten af dit outfit. Det hele skal have en synergi omkring sig.

Slipsenåle i guldmotiv

Slipsenåle i guld er et moderne twist, som er lidt mere iøjnefaldende end de gængse slipsenåle. Guld har altid haft omdømme som noget mere ’bling’ agtigt og vælges typisk af den lidt yngre generation. Slipsenåle i guld tager sig bedst ud på mørkere slips. På denne måde kan du bedre se slipsenålen, men den bør naturligvis ikke fjerne fokus fra slipset og skjorten. En god sammensætning for din gyldne slipsenål er et mørkt slips med mønstre eller striber i ligeledes mørke farver. Den egner sig rigtigt godt til de mørke måneder og om vinteren.

Man kan sige, at en slipsenål i guld giver et eksklusivt udtryk og passer godt med bestemte farver, fx mørkerød eller dybgrøn. I modsætning vil guld sjældent gå godt sammen med et orange eller gult slips, eller et slips med et mangefarvet mønster.

Slipsenåle i sølvmotiv

Det mere gængse indenfor slipsenåle er dem i sølv motiv og stål. Disse slipsenåle passer bedre til de lysere måneder. De er dog utroligt alsidige til alle årstiderne og til alle typer slips. Sølvslipsenåle er en sikker vinder, som kan bruges med de fleste slips i de fleste farver og slipsetyper. Hos BalderClothes får du sølvslipsenåle i bølgemotiv samt med- og uden sten. Sølvvarianterne er uhyre populære blandt alle aldre, hvorfor vi har stort fokus på at kunne tilbyde nogle flotte designs. Hvis du er nybegynder til slipsenåle, er en sølvslipsenål et rigtigt godt sted at starte.

Den passer nemlig til alt og er både diskret og elegant. Som hovedregel er det smart at vælge den farve, der matcher det andet metal i dit outfit. Har du fx en ring, et ur eller manchetknapper i guld, vil det være dumt at vælge en slipsenål i sølv – og omvendt. Som nævnt tidligere, skal det hele gå op i en højere enhed med synergi og balance. En slipsenål i sølv tager sig især godt ud i de lyse måneder på et lyst slips både i helfarve samt mønstre.

Klassiske slipsenåle

Blandt de klassiske slipsenåle finder vi slipsenålene i guld og sølv, som vi netop har været omkring. Dette er de sikre valg, som man altid kan sætte sin lid til. Uanset hvilket event eller tid på året, kan du med god samvittighed anvende en sølvslipsenål og oftest også en guldslipsenål. De går godt med klassiske typer af slips, og skal naturligvis passe sammen med resten af dit tilbehør, som vi også tidligere har nævnt. Dette er de mest gængse slipsenåle og derfor også de mest efterspurgte.

Moderne slipsenåle

De moderne slipsenåle kan også være af guld og sølv og mange andre farver i stålmaterialet. Den moderne type er af lidt mere ekstravagant karakter end de klassiske. Her er lidt mere fokus på sten og indgraverede mønstre. Disse slipsenåle kan nemt skille sig for meget ud, så det er vigtigt at kombinere dem med de rette typer af slips. Her finder du slipsenåle i mange farver og designs.

Vælg f.eks. en helfarvet grøn slipsenål til dit mønstrede grønne slips med prikker eller striber. Du kan også kombinere din bølgede slipsenål med et ensfarvet slips på en ensfarvet skjorte med et subtilt tryk-mønster. På denne måde komplimenterer slipsenålen skjorten, imens den samtidigt fremhæver slipset. husk dog at placere slipsenålen korrekt, men det har du nok forstået nu.

Brede slipsenåle

Er du meget høj, eller er det en mere uformel begivenhed, hvor et bredt slips er nødvendigt eller valgt, bør du vælge en bred slipsenål. Den skal have længden til at kunne sidde korrekt samt have en bredere flade til at dække slipset. et traditionelt bredt slips kræver en klassisk slipsenål. Ligeledes kræver et mere moderne slips en mere moderne slipsenål.

Smalle slipsenåle

Et smalt slips bør bæres med en smal slipsenål. Du skal kunne matche slipsets bredde, så det udjævnes perfekt. Det smalle slips er ofte populært ved formelle begivenheder, hvorfor du bør matche dette i din slipsenål. Til disse formelle begivenheder, anbefaler vi en stilren og minimalistisk slipsenål uden mønstre og i enten sølv eller guld.

Glatte slipsenåle

Til de bløde og helt glatte slips, såsom dem i fin silke, anbefaler vi slipsenåle i blankt, glat materiale. Vær blid mod slipset og undlad at lægge unødvendigt tryk derpå. Med en glat slipsenål giver det også mening, når du føler på nålen. Den bør have samme overflade som slipset, så de går i et.

Matte slipsenåle

De matte slipsenåle eller blot dem med en lidt mere rug overflade bør anvendes på slips med samme grove overflade. En mat slipsenål passer derfor godt sammen med et slips med mat overflade. Vær opmærksom på igen ikke at ødelægge stoffet. Et uldslips kan her være et godt valg. Da et uldslips er et vinterslips, bør din slipsenål også afspejle dette med en mørk og stærk helfarve såsom bordeaux rød på et gråt uldslips.

LÆG EN KOMMENTAR